Mogens Dahl Koncertsal Logo
SHIRINYAN (piano), SITKOVETSKY (violin), KJØLLER (klarinet), BRANTELID (cello)
Mogens Dahl

9. oktober 2023

SHIRINYAN (piano), SITKOVETSKY (violin), KJØLLER (klarinet), BRANTELID (cello)

Køb billet

Info

PROGRAM Claude Debussy: Premiere Rhapsodie Maurice Ravel: Klavertrio Olivier Messiaen: Kvartet til tidens ende Til aftenens

Info

PROGRAM

Claude Debussy: Premiere Rhapsodie

Maurice Ravel: Klavertrio

Olivier Messiaen: Kvartet til tidens ende

Til aftenens koncert den 9. oktober vil der være mulighed for at opleve noget af den ypperste franske musik fra 1900-tallet, spillet af fire af de senere års mest interessante og stærke kammermusikere. Debussys ”Premiere Rhapsodie” for klaver og klarinet er oprindeligt skrevet til brug ved klarineteksaminerne ved konservatoriet i Paris i 1910, og stiller da også meget store krav til begge de udøvende, hvor rolige passager veksler med ekspressive udbrud.

Maurice Ravel havde taget tilløb til sin klavertrio i en årrække inden han endelig fik den færdiggjort under indtrykket af krigsudbruddet i 1914. Værket, der er i fire satser, blander klassiske former med bl.a. et baskisk tema, og benytter sig af en bred vifte af teknisk krævende effekter, der farver musikken på en for Ravel karakteristisk måde.

”Kvartet til Tidens Ende” regnes for ét af Messiaens vigtigste og mest personlige værker. De lidelser, han gennemgik som interneret i en tysk fangelejr omsatte han til dette uafrystelige mesterværk i 8 satser, hvor lidelsen og håbet gives udtryk gennem elementer fra Johannes’ Åbenbaring.